Her er en enestående mulighed for supervision til dig/de teams, der arbejder med de mennesker, der på mange måder er tabt i livet – og ofte også i systemet. En supervision, der klæder dig og dit team på til arbejdet med udsatte borgere på en måde, som ikke er set før.
Som fagprofessionel inden for det socialpædagogiske område, kriminalforsorgen, bosteder, krisecentre, flygtninge- og integrationsområdet og sociale hjælpeorganisationer og lignende, møder man typisk udfordringer, der kan være svære at håndtere. Omsorgstræthed og udbrændthed er en kendt sag og en stor udfordring inden for disse arbejdsområder. Derfor er det så vigtigt, at vi, der arbejder direkte med andre mennesker, også er klædt på til at stå i det felt og rumme det, der vækkes uden selv at blive væltet.
Denne integrative supervision tager udgangspunkt i neuroaffektiv udviklingspsykologi- og videnskab og kombineres med biologisk chok/traumearbejde, arbejdet med tilknytningstraumer og relationsarbejde samt mange års erfaring fra det direkte arbejde i ”marken”. Supervisionen er altid ressourceorienteret, eller sagt på en anden måde, fokuseret på at hjælpe både den fagprofessionelle og det sårede menneske med at komme i kontakt med alle de ressourcer, de indeholder.
Og skal det være et realistisk mål, er det altafgørende – hvis noget overhovedet skal lykkes – at vi som fagprofessionelle er i stand til at kunne møde dem følelsesmæssigt der, hvor de i sin tid blev tabt. At de får en fornemmelse af at de er ok, lige dér med os.
De er som udgangspunkt fyldt med skam, og har hele livet igennem haft oplevelser af at være forkerte, af at være en fiasko – og dét går man ned af som menneske. Vi skal derfor kunne møde dem uden, at de endnu engang føler sig mere forkerte og bliver mere skamfulde.
Når det er sagt, skal der samtidig også en vis fasthed og grænsesætning til, hvis det skal være realistisk at bryde det mønster, de sidder så godt fast i og hvis det skal lykkes at holde dem på en kurs, de ikke før har kunnet holde.
Det siger sig selv, at det kræver virkelig meget af den enkelte fagprofessionelle. Der er ikke noget i det her felt, der er bare lige …
Men sikkert er det, at det er virkelig vigtigt, at vi hele tiden bliver klogere på, hvad der bliver aktiveret i os selv, samtidig med at vi bliver skarpere på, hvilke konkrete værktøjer, der kan bruges til at komme i kontakt med mennesker, der har opgivet kontakten.
Første skridt er at kunne mestre sin egen måde at være i livet på. Først når man har en solid base i sig selv, kan man for alvor hjælpe andre mennesker og give troværdige løsningsforslag til, hvordan de skal kunne komme videre i livet.
Næste skridt er at få personen over for sig til at føle sig mødt. Dét møde kan man træne sig selv i at blive skarp på – sidegevinsten er, at man også bliver en del klogere på sig selv og sine egne mønstre … Dernæst kommer arbejdet med at opbygge et fundament af tillidsfuld kontakt. Og det er ikke bare lige … De livsmønstre mennesker indenfor disse områder typisk har oparbejdet, er netop blevet skabt af, at de gennem livet er blevet seriøst tabt i kontakt. De har ikke har fået den nødvendige omsorg, kærlighed og kontakt og tror sandsynligvis heller ikke på, at de kan få den.
Selve supervisionsdagen vil være en kombination af de forskellige cases, deltagerne har og de udfordringer, de oplever. Der vil i den sammenhæng naturligt også opstå behov for at arbejde med, hvad de cases vækker i den enkelte fagprofessionelle samt i gruppen.
Rolf Eggert er uddannet pædagog har desuden en 4-årig psykoterapeutuddannelse. Da dokumentarserien ”En eksrocker rydder op” kørte over skærmen på TV2 gjorde Rolf Eggert et stort indtryk på mange mennesker. Hans menneskekærlige indstilling, kombineret med mange års erfaring fra selv at have hørt til de ”udstødte”, gør at han på mange måder møder sine borgere i øjenhøjde. Han kan kigge dem i øjnene uden, at de føler sig forkerte. Det kan han, for han véd, hvad det vil sige at leve sit liv ud fra det psykiske landskab, de befinder sig i. Et udgangspunkt, hvor det kan virke, som om ingen udvej er mulig og kriminalitet, vold og stoffer er hverdag. Hvor alle har opgivet, både personen selv og dem omkring.
Rolfs udgangspunkt er at vise, at der ér en vej, at der er et håb – også der hvor alt håb virker tabt. Og selv for de mennesker, hvor det ikke lykkedes at skifte retning i livet, håber, han at have sået blot en lille spire af respekt og at kærlige menneskelige møder er mulige.
Rolfs mangeårige arbejde med mennesker i systemet, som kæmper med psykiske lidelser, afhængighed og andre destruktive mønstre gør, at han er en guldgrube af viden i forhold til, hvordan man rent kan gribe det an, når man færdes i miljøet.
Dét man ikke ser på skærmen, er at selv en person, der virker så stærk som Rolf, kan have brug for at blive klædt på til arbejdet med mennesker, der har brug for støtte.
Monica Christiane Winther er uddannet Relationel Biologisk Traumeterapeut samt Integrativ Krops- og Psykoterapeut og har endvidere en baggrund som sygeplejerske. I mange år har hun specialiseret sig i at arbejde med traumatiserede mennesker, hvilket sidste år førte til stiftelsen af Center for Integrativ Traumebehandling. Drømmen er at vise, hvor meget der er at gøre i forhold til traumatiserede mennesker. Hvor megen forløsning, der kan ske og hvor meget liv, der kan genvindes, hvis man som behandler forstår hvordan traumer kommer til udtryk i både sind og biologi samt bliver fagligt klædt på til at møde og forløse disse traumatiske tilstande.
Også Monica har en baggrund i ”systemet”. Da hendes forældre døde da hun var henholdsvis 10 år og 14 år gammel, stod hun pludselig uden nogen nær familie, der kunne tage sig af hende. Hun ved, hvad det vil sige at blive ”tabt” og hvordan livet opleves derfra. Hun blev plejehjemsbarn og blev hård, men ligesom Rolf kom der også et vendepunkt i hendes liv, hvor hun måtte gøre op med sig selv om hun ville fortsætte som hidtil eller bryde med de destruktive psykologiske mønstre.
Monica har gennem årene specialiseret sig i kombinationen mellem hjerne, krop og biokemi. Hvordan der fra nogle dybe – og ofte ordløse lag – skal skabes forbindelse og balance imellem disse tre områder, før en forløsning for alvor kan finde sted. Kodeordene er på mange måder en dyb forståelse af, hvordan nervesystemet fungerer i os mennesker. Hvad vi kan gøre for regulere og balancere nervesystemet ud af kronisk kollaps eller kronisk arousal, og at dette nervesystem samt arv og miljø er en kompleks størrelse, men at der ér en vej – og det er aldrig for sent.
20/8-2021 kl. 9:30-15:30
1/10-2021 kl. 9:30-15:30
12/11-2021 kl. 9:30-15:30
10/12-2021 kl. 9:30-15:30
CEINTRA
Trehøjevej 47A,
4070 Kirke Hyllinge
10 deltagere
Frokost, kaffe, te, frugt og kage.
2295, – kr ex. moms. pr. gang
7 dage før start
Kontakt Supervisor
Monica Winther på
kontakt@ceintra.dk
Jeg er født i 1971 og voksede op i Brøndbyøster hos min mor, som både var psykisk syg og alkoholiker. At vokse op med et menneske, der har så få ressourcer til at tage sig af sit barn, har ført mig ad mange forskellige veje, ligesom det har givet mig en del ar på sjælen. Jeg er uddannet pædagog og familieterapeut. Med både min personlige og faglige erfaring, har jeg støttet mennesker i krise og med livsudfordringer de sidste 20 år.
